Pages

mandag den 2. april 2012

Strikket babyhue til salg..



Pink babyhue i str. 0-3 mdr til de kolde forårsdage:)

Kr. 140 + fragt.

Strikket babyhue til salg..




Fin, lille hue strikket i 100 % baby marino der er øko tex certificeret, det er superblødt, kløfri uld.
Strikket i en super fin græsgrøn forårsfarve, str. 0-3 mdr.
Prisen er kr. 140 + fragt.

Andre farver og størrelser er på vej:)

Hvis i er interesseret, så skriv en mail på carina.troelsen@gmail.com.

tirsdag den 21. februar 2012

Lækkermåsen!


Se min lille lækkermås: Lille Holger på 2 mdr!
Han har lagt en del beslag på min tid, men hvor er det fantastisk at have en baby i huset igen.
Og alt det jeg skal nå at lave til ham, inden han bliver stor... puhha:)
 

mandag den 20. februar 2012

Blød tinsoldat...


Så blev det til en blød tinsoldats rangle-ting med to klokker inden i. Jeg har set dem flere steder her i blogland, så det er ikke mig der har opfundet den fine tinsoldat. Den er rigtig nem at lave, så jeg har bare hæklet rundt og rundt og rundt:)
Håber modtageren kan li´ham:)
Tænker på at lave et par stykker i miniformat, og sætte dem sammen til en fin barnevognskæde...

Synes nu bare han mangler sin balletdanserinde...nogle gode ideer??
 Anyone..:) 
 

lørdag den 18. februar 2012



Så har jeg kastet mig over lampeskærme. Det er nemlig små hyggeprojekter, der kan laves på en times tid. Og da tålmodighed ikke er en af mine største dyder, er det bare et hit.
Og der findes så meget fint papir, der er egnet til at bruge,så på jagt med mig efter brugte lampeskærme hvor man kan bruge stativet. Denne lille, hvide lampe fik jeg for 35 kr i en Røde
Kors butik!
   







søndag den 11. december 2011

Merle dukke...



En dukke blev til en julegave...:)
Så har jeg bikset med endnu en dukke...Jeg mangler lidt detaljer endnu, men jeg synes faktisk hun er blevet rigtig fin:)
Hun har været lang tid undervejs, så mønstret har jeg købt på nettet hos Sarah´s dolls, som også laver nogle super fine dukker. Efterfølgende blev jeg da selvfølgelig nødt til at eje Tusindfryds fine bog, hvor jeg har fundet opskrifterne på hårbånd og tøjet. Dejligt at hun havde lyst til at dele sine evner med os alle:)
Jeg er i hvert fald blevet helt vild med de fine dukker, og Merle ( et navn skal hun da selvfølgelig også have ), er bestemt ikke den sidste i rækken. Og øvelse gør mester, siger man vist...

søndag den 4. december 2011

Sort, sort samvittighed...




Se en fin pakke jeg har fået!!
Det er vist snart 2 uger siden jeg modtog den, og som overskriften siger, så har jeg vist lidt dårlig samvittighed, fordi jeg har været så langsom på tasterne..
Det er www.kreafeen.blogspot.com der har lavet de fine ting.
Nøglesnoren er jeg blevet ret så glad for. Jeg har det med at ligge mine nøgler mærkelige steder, og har så store problemer med at finde dem igen, men nu er de lidt lettere at holde styr på.
Det er craft it forward, jeg har meldt mig til hos Kreafeen, og det er så meningen at hun selvfølgelig selv skal have en gave retur, og derudover de fire første der skriver en kommentar til dette indlæg.
I må dog lige have lidt tålmodighed med mig, jeg er i øjeblikket MEGET højgravid, og med alt det der følger. Tingene går bare ikke så super stærkt i øjeblikket, og når man overvejer at blive indendørs, fordi det er for besværligt at tage sko på, så er det begrænset hvad man ellers kan overskue:)